mandag den 26. december 2011

Sådan bygges aktiviteten "Talrækkefølge"

I dette indlæg får du en punkt-for-punkt-vejledning til hvordan du kan opbygge en SMARTboard-aktivitet der træner eleverne i at arbejde med talstørrelser i en kronologisk rækkefølge.
Vejledningen indeholder desuden et tip om hvordan du undervejs i opbygningen af en aktivitet kan kopiere og gemme en notebook-side som en skabelon til senere genbrug.


torsdag den 22. december 2011

Match billeder og tekstbokse med flash-elementet "Image match"

Der findes mange forskellige måder at lave match-opgaver med SMART Notebook. En af dem er ved at anvende flash-elementet "Image match".
Her er en vejledning til hvordan:

Sådan bruges flash-elementet "Vortex" med billeder

Flash-elementet "Vortex" - som jeg fortalte om i dette indlæg - kan man også bruge med billeder i stedet for med tekst, når man skal lave sorteringsopgaver.
Her er en vejledning til hvordan elementet bruges med billeder:

tirsdag den 20. december 2011

Sådan laves en tidslinje med flash-elementet "Time line reveal"

I dette indlæg får du en vejledning til hvordan man kan lave interaktive tidslinjer med og uden billeder vha. flash-elementet "Time line reveal"


fredag den 16. december 2011

Match ord med beskrivelser

Flash-elementet "Keyword Match" kan bruges til aktiviteter, hvor der skal arbejdes med nøgleord og deres betydning.
Her kan du se en vejledning til hvordan man finder og anvender elementet:


torsdag den 15. december 2011

Sådan skrives matematiske symboler i Notebook

Sådan bruges flash-elementet "Vortex"

Sorteringsopgaver kan laves i mange varianter med de forskellige flash-elementer i SMART Notebook. Her er en vejledning i hvordan man kan lave en sorteringsopgave med flash-elementet "Vortex":

søndag den 11. december 2011

Arranger sætninger med flash-elementet "Sentence arrange"

Med flash-elementet "Sentence arrange" kan du nemt lave opgaver hvor op til 8 tekstlinjer skal placeres i den rigtige rækkefølge i forhold til hinanden. Aktiviteter af denne type er f.eks. velegnede til træning af sætningsbygning, tegnsætning, enderim, indholdslæsning m.m.

Her kan du lære hvordan du finder elementet og bruger det:

tirsdag den 6. december 2011

Match tekst og billeder med flash-elementet "Image select"

Med flash-elementet "Image select" kan du lave aktiviteter, hvor op til 18 forskellige billeder skal matches med tekst. I det viste eksempel har jeg valgt at aktiviteten skal handle om at matche billeder af danske ministre anno 2011 med minstrenes navne. (Billederne er lånt fra Statsministeriets hjemmeside.) 
Jeg kunne også have valgt at lave en aktivitet med billeder (tegninger) fra Notebooks galleri - f.eks. en aktivitet der handlede om at matche billeder af flag med de tilhørende landenavne eller lign.

Aktiviteten bruges på den måde at billederne vises i en hurtigtskiftende billed-"karrusel", som standses ved et tilfældigt billede med et fingertryk. 3 forskellige tekstbokse dukker nu op under billedet og det gælder så om at trykke på den tekst der passer til billedet. Alle rigtige svar giver 100 point stk. Kommer man til at vælge forkert trækkes 50 point fra, men man får lov at prøve igen til man rammer den rigtige.

Sådan laves aktiviteten:


mandag den 21. november 2011

Sådan laves en ordøvelse med forsvindingseffekt





Betragt eksemplet her som en model. Samme model (opgavetype) kan naturligvis fyldes med andet indhold end grammatik og anvendes i andre fag end Dansk. Aktiviteten egner sig f.eks. fint til gennemgang/repetition af nøgleord fra en tekst eller et emne/tema I arbejder med.

torsdag den 17. november 2011

Sådan laves et vendespil med billeder

Vendespil, Huskespil, Memory... kært barn har mange navne.
Her kan du lære hvordan du kan lave dine egne vendespil med det interaktive flash-element "Click and reveal", som du finder i SMART Notebooks Lesson Activity Toolkit:



I det viste eksempel har jeg anvendt billedpar med julen som tema, men indholdet kunne også sagtens være ord og billeder der skulle matches; spørgsmål og svar eller regnestykker og facits,... her sætter kun fantasien grænserne.

fredag den 11. november 2011

Om funktionen Skærmskygge

Sommetider kan det være hensigtsmæssigt at tildække større eller mindre områder af tavlen, så indholdet først afsløres når man skal bruge det. Til det formål kan man bruge funktionen Skærmskygge.
Her kan du lære hvordan:

mandag den 7. november 2011

Sådan bygges en interaktiv julekalender i Notebook

I dette indlæg kan I lære hvordan man kan bygge sin egen interaktive julekalender i SMART Notebook.
Vejledningen forklarer bl.a. hvordan man ved hjælp af interne links i et dokument, kan flytte sig fra forsiden til et specifikt sted i dokumentet, f.eks. fra låge 3 til siden "3. december" ved et enkelt fingertryk.
Hver dato har sin egen side i dokumentet, og hver side har en genvej tilbage til forsiden.

Hvis I følger vejledningen har I en færdig julekalender-skabelon, klar til at blive fyldt med indhold efter eget valg.





Forslag til kalenderens indhold:
  • Små julefortællinger (evt. tegnet/skrevet af eleverne)
  • Julemotiver (stregtegninger) til farvelægning
  • links til online-julespil
  • Sjove gåder
  • Tegn julebilleder
  • Kryds og bolle-spil
  • Regnestykker med julen som tema
  • Grammatikøvelser med julen som tema
  • Find fejl-øvelser
  • links til små jule-tegnefilm på Youtube
  • Tekster til julesange
  • Skriv en jule-føljeton i 24 afsnit med f.eks. 10-20 ord pr. side
  • Lær om julens traditioner
  • Vejledninger til fremstilling af julepynt
  • Julede madopskrifter
Kom endelig med flere bud på hvad indholdet kunne være (benyt kommentarfunktionen ved at klikke på ordet "Kommentarer" lige under dette indlæg).

søndag den 6. november 2011

Om links i Notebook-dokumenter

I mange sammenhænge kan det være praktisk at indsætte et link til en webside i et Notebook-dokument. Dette kan gøres på flere måder.

Ønsker du f.eks. at indsætte et link, hvor URL-adressen (websidens adresse) kan ses kan du gøre det sådan her:

Ønsker du i stedet at tilknytte et link til et objekt i dit Notebook-dokument kommer her to eksempler på hvordan det kan gøres:

At bruge SMART-kameraet er blot en måde at skaffe et billede på. Du kan også bare indsætte et af dine egne billeder fra computeren. Endelig kan du finde et billede på nettet, f.eks. med en Google-billedsøgning > gemme det på computeren med funktionen Gem som > indsætte det i dit dokument ved at vælge Indsæt > Billedfil...
(Med sidstnævnte metode skal man dog være opmærksom på at man kan komme til at overtræde reglerne om ophavsrettigheden til billedet hvis man ikke først søger om tilladelse til at bruge det eller har sikret sig at billedet er lagt på nettet til fri afbenyttelse.)

fredag den 4. november 2011

Sådan laves skyggeeffekt bag tekst og figurer

Her kommer et lille fif til hvordan du kan fremhæve overskrifter og objekter ved hjælp af en skyggeeffekt:

mandag den 31. oktober 2011

Om tabel-funktionen i Notebook

Tabel-funktionen i Notebook kan godt kræve lidt tilvænning, hvis man - som jeg - er vant til at arbejde med tabeller i programmer som Microsoft Word eller Excel.
Der er bl.a. den forskel at alt hvad du fylder i cellerne af indhold (tekst eller billeder) automatisk tilpasses til cellens størrelse, hvilket f.eks. kan betyde at skriftstørrelsen kan variere fra celle til celle alt efter hvor meget eller lidt tekst de enkelte celler fyldes med.
Cellerne i en Notebook-tabel fyldes enten ved at man skriver direkte i dem (med tastatur eller pen) eller ved at man trækker og slipper objekter (tekst eller billeder) hen over cellerne.
Det vigtigste at vide vedr. brugen af tabeller i Notebook er hvordan man udformer sin tabel så den passer til det den skal indeholde samt hvordan man kan justere udformningen hvis den skulle vise sig ikke at passe helt.

Den bedste måde at blive fortrolig med tabel-funktionen i Notebook er faktisk at lege med den og prøve sig lidt frem.

Her kommer en vejledning i de mest grundlæggende manøvrer:






fredag den 28. oktober 2011

Om låsning af objekter

Som udgangspunkt kan alle objekter flyttes rundt på skærmen, roteres og/eller forstørres/formindskes.
I mange sammenhænge kan det dog være en fordel at låse et objekt fast i sin placering og formatering, sådan at en elev ikke utilsigtet kommer til at ændre på placeringen eller størrelsen.
Det er muligt at låse objekter både med og uden mulighed for flytning og rotation.

I denne video viser jeg hvordan: