mandag den 12. marts 2012

Hjælp til at finde Notebook-filer og interaktive undervisnings-websider på nettet

Hvis du ikke har lysten, tiden, inspirationen eller talentet til at fremstille dine egne undervisningsmaterialer i Notebook, har du måske allerede opdaget at det at gå på nettet og finde gode .notebook-filer til undervisningsbrug kan være lidt af en jungle at begive sig ud i.

Der findes desværre ikke - endnu - det helt store udvalg af dansksprogede undervisningsmaterialer i .notebook-formatet, men SMART Exchanges danske deleforum, som jeg har fortalt om i tidligere indlæg, er indtil videre "stedet" at søge hen, hvis du vil finde og downloade danske SMARTboard-aktiviteter.

Til gengæld findes der faktisk et kæmpestort udvalg af gratis, udenlandske .notebook-filer lige til at downloade fra nettet (og tilpasse med sit eget indhold)...., hvis man altså har tålmodigheden og stædigheden til at lede efter dem.

Herudover bugner nettet af både dansksprogede og udenlandske interaktive online-ressourcer (f.eks. hjemmesider og flash-læringsspil), som er udviklet til undervisningsbrug og som ofte egner sig fortrinligt til brug på elektroniske tavler.

For at gøre jagten efter egnede materialer og interaktive websider nemmere for - forhåbentligt - en masse af jer undervisere derude, er jeg gået i krig med at opbygge web-kataloget SMARTboardressourcer.


Jeg synes selv jeg har savnet sådan en dansk guide med links både til færdiglavede materialer man kan downloade og til webbaserede læringspil og interaktive ressourcer, som fungerer godt på elektroniske tavler. Derfor håber jeg at mange vil få glæde af samlingen, efterhånden som den vokser sig stor og stærk :-)

Har du kendskab til gode interaktive websider eller websteder med fede .notebook-filer, som du synes bør indgå i samlingen, hører jeg meget gerne fra dig enten på min email - eva.csv@gmail.com - eller i kommentarfeltet under dette indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar