torsdag den 23. februar 2012

Lav galgelegs-aktiviteter i et nyt layout-tema med flash-elementet "Word Guess"

Lær her, hvordan man med flash-elementet "Word guess" nemt kan lave stave-quizzer a la den klassiske Galgeleg:

Sådan finder og downloader du danske undervisnings-materialer til SMARTboard-tavler

SMART Exchange er et deleforum på nettet, hvor du gratis kan downloade andres SMARTboard-undervisningsmaterialer og uploade/dele dine egne .notebook-filer til fri afbenyttelse.

Den danske version af websitet finder du her, hvor du kan downloade et voksende udvalg af danske .notebook-filer udviklet til brug i danske skoler eller dele dine egne materialer med andre SMARTboard-brugere. Blot ved at bruge og kigge på hvad andre lærere fremstiller af materialer til SMARTboardtavler kan du hente masser af inspiration til selv at komme i gang med at lave egne interaktive tavle-materialer.

Første gang du besøger sitet vil du blive bedt om at oprette dig som medlem, før du kan søge, downloade eller uploade materialer. Det koster ikke noget at blive medlem.

Her får du en vejledning i hvordan du melder dig til, hvordan du søger materialer, hvordan du downloader materialer fra sitet samt hvordan du også kan benytte materialerne, selvom du ikke har adgang til en SMARTboardtavle:




 Besøg den danske udgave af SMART Exchance her.  

PSSST!.... Vil du se, og måske afprøve, nogle af mine SMARTboard-materialer skriver du bare "Skolestuen" i søgefeltet på SMART Exchange-forsiden og trykker på Søg/enter. 

onsdag den 22. februar 2012

Sådan laves en stave-quiz med flash-elementet "Word Biz"

I Notebooks "Lesson acitivity toolkit"-galleri kan man finde flash-elementet "Word Biz".
Med dette element kan du bygge quizzer hvor det handler om at stave sig frem til svarene på en række spørgsmål.

Her er en vejledning i hvordan elementet fungerer:


Bemærk at sværhedsgraden af aktiviteten kan tilpasses på forskellige måder: F.eks. kan man vælge/undlade at bruge forbogstaver med stort eller vælge/undlade at bruge flere ord og mellemrum i svarene. Endelig kan man slå timer-funktionen fra, hvis denne virker forstyrrende.

fredag den 3. februar 2012

Sådan laves en anagram-aktivitet

Med Notebooks flash-element "Anagram" kan man lave anagram-øvelser med bogstaver indsat i bløde "gummi"-hoppekugler, som flyttes rundt med finger/mus.
Flash-elementet kan rumme 5 anagram-øvelser pr. side.
Sværhedsgraden kan varieres med/uden tekst-ledetråde og billeder.
Her er en vejledning i hvordan du finder elementet og bygger en anagram-aktivitet:

onsdag den 1. februar 2012

Inspiration - Lav en simpel grammatikøvelse

Her er vist et forslag til hvordan du kan bygge en grammatik-aktivitet til Smartboardet:


Aktivitetens indhold kan naturligvis være alt muligt andet end at lære om bestemte og ubestemte artikler, men måden aktivteten er bygget på kan give et indblik i hvordan de forskellige objekt-typer (tekst og figurer) både kan kombineres og stå alene; nogle dele kan gøres bevægelige, andre låses fast osv.