mandag den 28. maj 2012

Sådan kan du lave og indsætte en interaktiv quiz i SMART Notebook med gratis-programmet Free Quizmaker 6.1

I dette indlæg fortalte jeg om hvordan man kan indsætte en PowerPoint-præsentation som et interaktivt objekt på en SMART Notebook-side ved hjælp af det lille freeware-program iSpring freee 6.0.
Men firmaet iSpring tilbyder skam også et andet gratis program, som man kan bruge til at bygge interaktive quizzer med i .swf-format (flash-fil), som ligeledes kan indsættes som et interaktivt objekt i et Notebook-dokument... (eller gemmes/udskrives som et Word-dokument).
Programmet hedder Free Quizmaker 6.1, og det kan downloades helt gratis her.
Eksempel på en quiz - Vælg et svar og tryk på "Answer"-knappen for at tekke svaret

Her ses resultatsiden, når quizzen er gennemført - Tryk på "Review"-knappen for at gennemgå svarene

I gennemgangen af spørgsmålene vises det korrekte svar
Sådan fungerer en færdig quiz:
Svar på spørgsmålet > Tryk på Answer-knappen > Fortsæt med næste spørgsmål > Se det samlede resultat tilsidst.
Tryk på Review-knappen hvis du vil gennemgå svarene.

Om Free Quizmaker 6.1:
Programmet har en engelsk brugerflade og er utrolig nemt at anvende.
Når quizzen konstrueres kan man selv vælge om det skal være en Sandt/falsk-quiz eller en Multiple Choice-quiz med mulighed for et eller flere korrekte svar. Desuden kan man indsætte både lyd eller videoklip til sine spørgsmål, hvis man ønsker det.
Eksempel på en Quizmaker-quiz i Word-format
Endelig har du også mulighed for at gemme quizzen som en Word-fil og udskrive den.


Vejledning:

PS: Programmet kan også bruges til at lave meningsmålinger (surveys) med, men det gemmer jeg til et andet indlæg.

torsdag den 24. maj 2012

Spin to win - få en gratis spil-skabelon til SMARTboard

James Hollis fra bloggen Teachers love SMART Boards har designet en fantastisk flot lykkehjuls-spil-skabelon til SMARTboard, som kan downloades gratis her.
Skabelonen indeholder en lykkehjuls-quiz-aktivitet, som kan bruges i alle fag, tilpasses med de quizspørgsmål man ønsker, genbruges og tilpasses om og om igen.
Med skabelonen følger en letforståelig instruktionsvideo (på engelsk), som forklarer hvordan skabelonen anvendes.




Spillet spilles af to hold, som skiftes til at dreje på lykkehjulet. De pointsumme hjulet standser på indeholder hver 3 quiz-spørgsmål, som skal besvares, hvorefter svaret tjekkes. Ved korrekt svar vinder holdet den pointsum de landede på og summen føres ind på pointtavlen.

Aktiviteten er oplagt at anvende til repetition af et stof samtidig med at den træner eleverne i at samarbejde og i at bruge tavlen aktivt.

James Hollis opfordrer alle der benytter skabelonen til at dele deres tilpassede "Spin to win"-quizzer med andre lærere via SMART Exchanges deleforum, hvilket jeg varmt kan tilslutte mig.

onsdag den 23. maj 2012

Sådan indsættes en PowerPoint-præsentation som et interaktivt objekt i et Notebook-dokument

Eksempel på en Notebook-side med en indlejret PowerPoint-præsentation
Hvis du har lavet en god PowerPoint-præsentation, som du gerne vil indsætte som et interaktivt element i et Notebook-dokument, kan du downloade et smart lille freeware-program, som med ganske få museklik kan konvertere din PowerPoint-præsentation til en såkaldt .swf-fil (flash-fil)... lige til at indsætte som et objekt på en Notebook-side.
Programmet jeg taler om hedder ISpring og det kan downloades i en gratis version her.
For at downloade programmet skal du blot registrere dig som bruger ved at oplyse navn og e-mail-adresse.
Når programmet er downloadet og åbnet, åbnes samtidigt dit PowerPoint-program og en lille ny ISpring-værktøjslinje vil nu være tilføjet til PowerPoints værktøjslinje. Her finder du konverterings-værktøjet.

Sådan bruges programmet:


Det smarte ved at bruge Ispring til konverteringen er at eventuelle effekter, animationer, lyd og indstillinger for diasshow, som din PowerPoint-præsentation måtte indeholde, bevares.
Ved at indlejre din ppt-præsentation i selve Notebook-dokumentet undgår du også at skulle have både Powerpoint og Notebook åbnet samtidigt og være nødt til at veksle mellem fanerne.

fredag den 11. maj 2012

Om Aktivitetsværktøjet i Notebook 11

Er ordet et navneord eller et tillægsord?
Er tallet et lige eller et ulige tal?
Er farven kold eller varm?
Er svaret sandt eller falsk?

Disse spørgsmål er eksempler på overskrifter til den type interaktive sorteringsopgaver en SMARTboardtavle er som skabt til.
Den nye fane "Add-ons"
 
Aktivitetsværktøjet
 Under den nye fane "Add-ons" i SMART Notebook 11, gemmer der sig et helt nyt redskab - Aktivitetsværktøjet -, som er en virkelig god nyhed til brugere af SMARTboardtavler...., og især til jer der gerne vil i gang med at lære at lave jeres egne interaktive sorterings-øvelser/-spil til tavlerne. Med dette redskab er det nemlig gjort legende let for alle - også eleverne - at lave egne opgaver!

Eksempel på en sorteringsopgave
I den følgende vejledning forklarer jeg hvordan Aktivitetsværktøjet bruges:




.... Og mon ikke"Add-ons"-fanen med tiden vil blive forsynet med flere smarte redskaber, som på forskellige måder kan gøre det nemmere og nemmere at fremstille egne tavleoplæg og interaktive undervisningsmaterialer?  

tirsdag den 8. maj 2012

Om Notebook 11's indbyggede internetbrowser

Med Notebooks 11's indbyggede internetbrowser er det nu gjort endnu nemmere at hente elementer som tekstudsnit, links eller billeder fra en internetside og ind i et Notebook-dokument.
Nu kan du nemlig åbne et browservindue direkte i dit dokument og simpelthen tage fat i de ønskede elementer, trække dem ud af browservinduet og slippe dem på din Notebook-side. Herefter er billedet eller teksten automatisk gjort til et Notebook-objekt, som du kan behandle som alle andre objekter i Notebook.
(Og du er lige sparet for besværet med først at skulle ind på en webside, kopiere, vende tilbage til Notebook-dokumentet og indsætte det kopierede).

Hvis du ønsker det kan browservinduet blive stående i dokumentet, hvis I skal lave en aktivitet, som kræver brug af internettet. Du kan tilmed vælge en startside til det enkelte browservindue, hvis en særligt relevant side skal være tilgængelig.

Er der brug for det kan du desuden indsætte et browservindue på flere forskellige sider i dit Notebook-dokument.

Se her hvordan internetbrowseren anvendes, samt hvordan du kan tilføje den som et fast element i din værktøjslinje:




søndag den 6. maj 2012

Optag lyd direkte i Notebook 11

Det har hele tiden været muligt at tilknytte en lydoptagelse (mp3-fil) til forskellige objekter i SMART Notebook. Det kunne f.eks. være en tekst der blev læst op når man trykkede på en knap eller et tekst-objekt på tavlen.
Hidtil har det dog krævet at man først indspillede lyden i et andet program, gemte den som en mp3-fil på sin computer og dernæst fandt og tilknyttede lydfilen til et objekt på tavlen.

Som noget nyt er det nu gjort muligt (og rasende nemt) også at optage lyd direkte i Notebook. Det kræver kun at man tilslutter en mikrofon.

Her kan du lære hvordan man gør:

lørdag den 5. maj 2012

Om den nye værktøjslinje i SMART Notebook 11

Værktøjslinjen i Notebook 11 ser lidt anderledes ud, men indeholder stadig alle de kendte værktøjer + et par nytilføjede, som jeg vil præsentere i dette indlæg.
En væsentlig forbedring i det nye layout er at de fleste funktioner nu kan vælges direkte i værktøjslinjen i særmenuer som åbnes til højre i værktøjslinjen når man vælger et værktøj. Hvor man før var nødt til først at markere et objekt og vælge Egenskaber, for at ændre på f.eks. stregfarven, kan dette nu gøres direkte fra værktøjslinjen. Det fortæller jeg mere om i billedvejledningerne herunder.
Her kan du bl.a. også læse om den nye mulighed for at farveudfylde frihåndstegnede figurer og farveblyanten, det nye penneværktøj (to glade nyheder til billedkunst-folket derude).





torsdag den 3. maj 2012

SMART Notebook 11

Så er den kommet!..... SMART Notebook 11 - Den nyeste software til SMARTboard-tavler er netop udgivet og kan downloades gratis her.
... og lad os straks hive lidt glade flag frem, for den nye software fortjener efter min mening en varm velkomst. Den indeholder nemlig en perlerække af fornyelser, som jeg slet ikke kan få armene ned over. Glæd jer... siger jeg bare!
I de kommende indlæg her på bloggen vil jeg introducere nogle af de mange nye og spændende muligheder i den nye software.
Kan I ikke vente med at høre om alt det nye "guf" får I lige en samling links til forskellige engelsksprogede videopræsentationer af de mange nye muligheder:

En introduktion til SMART Notebook 11 - se videoen her.

Præsentation af den nye værktøjslinje og aktivitets-værktøjet - se videon her.

Præsentation af den indbyggede internetbrowser - se videoen her.

Tre forskellige videoer om det nye værktøj "Activity builder" - se dem her, her og her.

Andre nye features i den nye SMART Notebook:
  • Crayon-pen (tegn med en streg der ligner farveblyant eller farvekridt)
  • Frihåndstegnede former der kan fyldes ud med farve
  • Nye geometriske figurer
  • Audio recorder (mulighed for at lave lydoptagelser, som straks kan tilknyttes objekter, så man ikke længere er nødt til først at benytte andre programmer til at kreere sine lydfiler med)
  • Indbygget internetbrowser
Og meget, meget mere!